Vi træner børnenes fortrolighed med vandet både i det lille og det store bassin. Holdet har fokus på langsomt at vænne børnene til undervisning i det store bassin. Gennem lege og aktiviteter gøres børnene fortrolige med at dykke, puste, flyde og springe i vandet. Vi arbejder med grundfærdigheder i crawl og rygcrawl samt forøvelser til brystsvømning.